Aceh

Klima og natur

Aceh ligger ved Ækvator. Der er to sæsoner. Klimaet er tropisk. Temperaturen i Aceh svinger mellem 20 og 32 grader celcius og luften er meget frisk.

Aceh er et smukt land rigt på naturlige ressourcer, fx olie, tin, guld, kul, kalksten og cement. Der er også mange slags nytteplanter, fx muskatnød, peber, nelliker, ris, arecanødder, ananas, mango og kaffe. Acehs jord er meget frugtbar, så planterne vokser hurtigt.

kæmpeblomst


Der er mange små øer, som hver især har deres egne naturrigdomme. Leuserbjergene i den sydøstlige del af Aceh er dækket af et tæppe af blomstrende planter. Farvestrålende sommerfugle glimter i solen, når de flyver omkring. Skønheden er fantastisk. Aceh har høje bjerge og overdådige skyggefulde træer. Det allersmukkeste sted ligger ved byen Gumpang. Her bobler krystalklart kildevand fra sten til sten. Der er høje vandfald. Bliv ikke overrasket over de mange vandfald, når du besøger Aceh!

Aceh tiltrækker mange turister, som ønsker at opleve uberørt natur. Der er smukke camping pladser. De mange floder med helt klart og køligt vand skaber en fredfyldt stemning.

Men desværre er Acehs skønhed ved at forsvinde. Skovene bliver fældet, sådan at Sumatratigeren, der er kendt i hele verden, nu er ved at være udryddet. Flodvandet, der engang var rent og klart, er nu mudret, fiskene dør af forgiftning. Sandet bliver fjernet fra floderne, der bliver brede og dybe. Der er jordskred på de eroderede bjergskråninger. Der er oversvømmelser hvert år.

Hvem vil påtage sig ansvaret for disse ødelæggelser? Det acehnesiske folk mener, at de skyldes de store selskaber, der ejes af indonesere, og nybyggerierne i forbindelse med transmigrationen fra Java. Det acehnesiske folks lidelser er et resultat af Indonesiens grusomhed. Alt er monopoliseret af Indonesien. Situationen er umenneskelig. De love, der skulle yde det acehnesiske folk beskyttelse, håndhæves ikke. Derfor beder vi det internationale samfund om at få øjnene op for, hvad der netop nu foregår i Aceh.