Der er mange forskellige slags musik i Aceh. Der er lokal
musik og musik udefra. Den lokale musik er på de lokale sprog:
rabbana, sedati, rappai og mange flere. Det er en speciel musik,
som man danser til, og som spilles på særlige instrumenter til
for eksempel bryllupper.

Folk fra Aceh er meget glade for at lytte til musik, men om
aftenen må man ikke høre høj musik fra radio eller tv, fordi
folk sover. Der er ikke diskoteker i Aceh. Derimod lytter folk
til musik på caféer, når de drikker en kop kaffe i en pause
fra deres arbejde, eller når de vender hjem fra arbejde om
eftermiddagen.
Sådan var det før, men nu må folk skynde sig hjem, fordi de
bliver angrebet og såret eller dræbt af de indonesiske
soldater, uanset om de har gjort noget forkert eller bare passer
deres daglige gøremål. Før var vi glade folk. Men det er det
modsatte nu. Det er, hvad jeg kan sige om musik i Aceh.