Aceh blev en uafhængig stat i sultan Iskandar Mudas
regeringstid (1607-1636). På det tidspunkt levede Acehs
befolkning i relativ fred og velstand. Folk var lykkelige, fordi
styret var godt og retfærdigt. Det var i det 17. århundrede, og
det fortsatte på den måde i de følgende generationer. På det
tidspunkt var Aceh anerkendt af verdenssamfundet som en selvstændig
stat under navnet Nanggrou Atjeh Darussalam.
Omkring 1802 besatte den hollandske hær Aceh, men den kunne ikke
kue acehneserne. Hollænderne kunne kontrollere alle de
indonesiske øer- undtagen Aceh. Aceh var aldrig under hollandsk
overherredømme. Under Anden Verdenskrig måtte også japanerne
trække sig tilbage fra Aceh. De anerkendte Aceh som et
civiliseret og respektabelt land, som de ikke kunne kue.
Såvel hollænderne som japanerne koloniserede alle de
indonesiske øer bortset fra Aceh. Da Indonesien blev uafhængigt
i 1949, bad Indonesiens præsident Aceh om hjælp. Aceh var den
eneste region, der ydede det nye land økonomisk hjælp. Deres hjælp
var så stor, at den kunne betale for 2 flyvemaskiner. Efter
denne episode ønskede Indonesien at samarbejde med Aceh. Men
Aceh forblev et selvstændigt land.
Indonesien ønskede at gøre Aceh til en del af Indonesien, så
de koloniserede Aceh og sendte tusindvis af soldater til Aceh for
at dræbe det acehnesiske folk. Indonesiens leder har sagt, at
Indonesien ikke ønsker at respektere Aceh, de vil blot have fat
i landet og dets ressourcer, for landet er rigt på olie og mange
andre råstoffer.
Siden 1976 har Indonesien truet Aceh med at ødelægge alt og
alle i regionen, som er til gene for Indonesien. Indonesien er
umenneskeligt og uciviliseret uden tanke for den hjælp, som Aceh
engang ydede Indonesien. Den dag i dag bliver Indonesien ved med
at dræbe achenesere i et omfang og på måder, som ikke er set
mage til andre steder i verden. I dag er Aceh et land, hvor folk
græder og lider ubeskriveligt under den indonesiske hærs
grusomhed. Den indonesiske hær slår folk ihjel og brænder
deres huse.
Folk bliver tortureret. Alle - unge og gamle, kvinder og mænd,
selv små børn og husdyr - bliver dræbt af de indonesiske
soldater, selvom acehneserne er et fredeligt folk. Unge mennesker
forlader Aceh. Hvis de ikke gør det, bliver de ofre for den
indonesiske hær.
Det er med stor sorg, vi har forladt vore hjerters hjemland. Vi
er blevet tvunget på flugt langt fra vores forældre og vores
familier. Det mest forfærdelige er, at Indonesien ikke
respekterer verdens love, at de har den uforskammethed at dræbe
udenlandske journalister, som fx den tyske journalist, der blev
dræbt for nylig, og at de ikke tillader udenlandske journalister
at rejse ind i Aceh.
Det er, kort fortalt, vores historie om det, der virkelig er sket
og sker i Aceh. Vi beder om, at alle med kendskab til situationen
i Aceh udbreder deres viden til folk i hele verden. Det er dybt
nedtrykkende for os at se, hvor dygtig Indonesien er til at dække
over, hvad der sker i vores hjemland.